En juleaften i Nr. Lyngby

En juleaften i Lyngby

under snestormen 1923

Af Birthe Helledie.

 I disse dage sukker vi efter de første snefnug. Hvor kunne det være dejligt med en hvid jul, tænker vi. Et tyndt hvidt snedække ville være med til at sætte os i den helt rigtige julestemning.

Nysgerrig som jeg er, fik jeg lov at kigge i Karen Jensens gemmer.

Karen Jensen på Nørregade i Løkken, har nemlig gemt mange gode udklip om hvad der i årenes løb er hændt i Løkken og Nr. Lyngby. Hun stammer fra Nr. Lyngby og var selv med til at opleve denne historie som lile pige.

Her følger en sandfærdig julehistorie om en hvid jul i 1923.

Juleaftensdag 1923 oprandt med det herligste vintervejr med solskin over et snedækt landskab. Ikke en vind rørte sig.

Men mellem kl. 16 og kl. 17 brød pludslig en voldsom snestorm løs. På mindre end en halv time var vejret forvandlet fra smilende og stille solskin til forrygende snestorm, så himmel og jord stod i et, som vi siger på disse kanter.

Det var et under, at ingen menneskeliv gik tabt denne aften, for der var mange mennesker ude på denne tid, og i mange kirker var der julegudstjeneste.

Det var også tilfældet i Nr. Lyngby Kirke, der var fyldt til sidste plads.

Daværende sognepræst Brygmann prædikede, og ved samme lejlighed blev et nyt orgel indviet. Organist var lærer Hans Bundgård fra Gjølstrup.

Midt under gudstjenesten brød den voldsomme snestorm løs.

Under prædiken kunne kirkegængerne høre, hvordan stormen tog fat og tudede højere og højere, og sneen piskede mod ruderne.

Da gudstjenesten var ovre, og folk kom ud i våbenhuset, stod himmel og jord i et. Det var "Himmelbetændt rejfog". De kirke gængere der boede nærmest kirken, vovede sig efterhånden ud og stred sig hjem gennem snestormen. Men en snes mennesker, der havde lang vej hjem, blev af lærer Jensen inviteret hjem i skolen, som lå lige op til kirken, for der at vente på, at stormen skulle stilne af. Blandt disse var præsten og organisten.

Men det trak længere ud med snestormen end ventet.

Gang på gang var de indesneede, som jo længtes efter at komme hjem, ude i døren for at se på vejret, men snestormen rasede lige hårdt, og det var livsfarligt at vove sig ud.

Hele selskabet blev nu af den gæstfrie lærer trakteret med kaffe og kage.

Hen på aftenen rasede snestormen stadig, så de indesneede måtte til sidst gøre sig fortrolige med tanken om at tilbringe juleaften i Lyngby Skole.

Enhver forsøgte at holde humøret oppe og gøre aftenen så festlig som muligt.

Mange ydre omstændigheder gjorde dog dette lettere sagt end gjort.

Det var en gammel og dårligt vedligeholdt skolebygning. 

Vinduerne var utætte, og det trak, så så gardinerne blafrede. Selvom læreren fyrede i kakkelovnen så den var rødglødende, var der halvkoldt i stuen.

Ude i køkkenet klaprede kælderlemmen ustandselig, og læreren havde ikke stole nok, så bænke og kasser måtte tages i brug.

Traktementet til de mange uventede gæster, var det selvfølgelig også galt med. Læreren var ungkarl, og han og husbestyrerinden havde kun een and, og hvad forslog den til så mange? Læreren masede da gennem snestormen til den nærmeste gård og kom tilbage med to brød, smør og pålæg.

Så holdt hele selskabet julemåltid.

Midt under måltidet bankede det på døren, og ind trådte to mænd i tykke kapper og tilsneede fra top til tå.

Det var Ernst Trane og en anden mand fra Lyngby Fiskerleje, som på grund af telefonopringninger fra præstens, organistens og andres ængstelige familie, havde trodset det frygtelige vejr og var travet den lange vej fra fiskerlejet til skolen for at se, om alle var i god behold. da de så, at dette var tilfældet, vandrede de tilbage og meldte den gode nyhed videre.

Pastor Brygmann ville absolut have været med dem for at komme hjem til præstegården, men de andre overbeviste ham om, at han manglede konstitution og påklædning til at tage denne tur.

Efter "Festmåltidet" blev lærerens juletræ tændt. Det stod i en urtepotte på et bord midt i stuen, og så gik hele selskabet rundt om træet og sang julesalmer, præsten talte om julen, og læreren fortalte en julehistorie.

Tiden gik, og det blev hen ad midnat. Da stilnede snestormen af lige så pludseligt som den var kommet.

Selskabet brød op med mange taksigelser til læreren og hinanden for denne uventede og begivenhedsrige juleaften.

Det var en juleaften som de vist aldrig glemte.

Lærer og organist Hans Bundgård, som i mange år var meddeler til Vendsyssel Tidende for Jelstrup-Hundelev, nedskrev historien efter oplevelsen.

Dermed ønsker jeg jer alle en glædelig jul 

og et godt nytår

med sne i moderate mængder.

Birthe Helledie.