Lyngby kirkes flytning 1913-14/100 års jubilæum

           Af lokalhistoriker, Jørn Rugtved Christiansen
Forhistorien
Landsbyer, hvis navn slutter med by, som Lyngby gør, opstod i vikingetiden, år 800-1000.
Der har dog været mennesker i Lyngbyområdet længe før; det bevises ved fundet af en såkaldt skafttungespids, en pilespids af flint i 1912.
Fundet blev gjort i et gammelt sølag nogle få hundrede meter nord for den gamle kirkes plads, og på stranden neden for klinten blev der i 1889 fundet et slagvåben af rensdyrtak. Den gamle kirke i Nr. Lyngby er formentlig opført i 1100-1200 årene, og landsbyen har sikkert været centreret omkring denne.
Lyngby sogn er i dag matrikulært inddelt i 2 ejerlav:
En langstrakt nordlig/sydlig del, kaldet Nørre- og Sønder Lyngby byer, og en sydøstlig del kaldet Lyngby Torp. Det er let at se på et nutidigt matrikelkort, at der mangler en stor portion af Lyngby sogn mod vest.
Ejerlavsopdelingen har eksisteret siden udskiftningen 1805, men utvilvsomt har der været flyttet ejendomme mange gange før, på grund af sandflugtens hærgen og havets nedbrydning af land mod vest, en nedbrydning der har fundet sted uafbrudt i flere århundreder.
Nedbrydningen er meget uens, men et gennemsnit siger godt og vel een meter årligt!
Det er store arealer der er forsvundet i havet indenfor de seneste par hundrede år. En notits i Vendsyssel Tidende 1903 fortæller om en ejendom, der har mistet 10 tønder land på bare 25 år!
Lokalbefolkningen har selvfølgelig anet, hvilken skæbne der ventede deres kirke, hvis der ikke blev grebet ind i tide.
I sognets kirkeprotokol ses, at allerede i 1885 kom den første anmodning til kirkeministeriet om enten flytning af Lyngby Kirke eller opførelse af en ny.
Der kom nok intet svar, for igen i 1889 måtte der overfor ministeriet gøres opmærksom på havets truende nedbrydning.
Af nævnte protokol ses, at der hvert år i slutningen af 1800 - tallet, blev målt mindre og mindre afstand mellem skrænt og kirkedige. I 1887 måltes 90 alen, og i 1910 var afstanden 34 alen eller ca. 35 meter på 23 år! På kortet nedenfor, et såkaldt målebordsblad fra ca. midt i 1800 tallet, ses hvor stor afstand, der var til havskrænten. Vejen mellem Hjørring og Løkken gik indtil ca. 1846 tæt øst om Lyngby kirke; forhen har den utvivlsomt gået vest om.
Hvert år blev der ført tilsyn med kirken. Den var dårligt vedligeholdt, og mange kostbare reparationer måtte foretages. Men først og fremmest var det påtrængende med en ny kirkegård.
Den gamle var dømt til nedstyrtning på stranden i overskuelig fremtid, og ingen ønskede at begrave familiemedlemmer i den vestlige del tæt på skrænten.
I 1901 bevilgede staten 1600,00 Kr. til køb af grund og anlæggelse af ny kirkegård i Sdr. Lyngby tæt ved skolen.
Hurtigt blev kirkegården anlagt, og den første begravelse foregik i 1902.
To begivenheder i årene 1890-1913 havde afgørende betydning for, at det til sidst lykkedes at få en ny kirke i Lyngby.
Først og fremmest havde den gamle kirke været i privat eje, men de store udgifter til vedligehold medførte efterhånden, at det offentlige måtte tage over. Vedligeholdesen var hidtil finansieret
ved den såkaldte kirketiende, et begreb der havde eksisteret i århundreder. Tiendet gik lidt forenklet ud på, at bønder skulle betale en tiendedel af afgrøden til vedligehold af kirker og aflønning af præster og biskopper. Efterhånden blev kirketiende utidssvarende, og staten indførte ved lov i 1903 en tvungen tiendeafløsning. Samtidig indførtes indkomstskatten. Det betød i praksis at kirkernes økonomi efter en overgangsperiode fremover ordnedes med kirkeskat.
Det offentliges overtagelse af ansvar for kirkerne og disses økonomi, har sikkert været gavnlig i bestræbelsen på at få en ny kirke i Lyngby.
 Nu havde man mulighed for ad parlamentarisk vej forhandle sig til en løsning.
For det andet skete der samtidig med den lange beslutningsproces i Lyngby en vigtig begivenhed i nabosognet Rubjerg.
Her var kirken blevet flyttet til en ny placering sydvest i sognet i 1904. Årsagen var den evindelige sandflugt.
I Rubjerg havde der også været en langvarig og besværlig forhistorie. Landspolitikerne så helst en sammenlægning af Rubjerg og Lyngby sogne. Så kunne begge sognes kirkeproblemer ordnes på en gang!
Ved at flytte Rubjerg kirke tæt på Lyngby sogneskel, håbede man at Lyngbyboerne kunne bruge denne kirke, når de nu havde fået en ny kirkegård. Sammenlægningen blev dog forkastet fra Lyngbys side !
I 1912 Blev Rubjerg-Lyngby pastorat dannet, efter Lyngby siden 1584 havde været anneks til Jelstrup sogn. Om der der lå en tanke bag dannelsen af det nye pastorat, vides ikke, men der gik rygter om politiske rævekager. Den gamle plan om sammenlægning af de to sogne var måske ikke helt opgivet.
Den lokale folketingsmand Jungersen mentes at modarbejde planer om en ny kirke i Lyngby, men han dementerede i Vendsyssel Tidende og gav samtidig sin fulde støtte til Lyngbyboerne.
Ved oprettelsen af det nye pastorat, afløstes pastor Freuchen først af en vikar, pastor Grøn, og i 1912 af pastor Blichfeldt.
Pastor Grøns tiltræden satte gang i sagen. Der blev dannet et udvalg bestående af fvh. sognefoged Mads Jørgensen, Sdr. Lyngby,(Boller) købmand Thomsen, Tovbro, Chr. Mikkelsen, Lyngby Anneksgård, og Chr. Svendsen, Lyngbygård. Der blev indsamlet frivilligt bidrag på mere end 2000,00 Kr.  Nu havde man et godt argument overfor myndighederne, og en ansøgning blev sendt til staten, som herefter bevilgede 12000,00 Kr., og senere 1000,00 Kr.og 2000,00 Kr.
Arbejdet.
Selve arbejdet med opførelse af kirken blev i stort omfang udført af lokale folk. En del var pligtarbejde. Dengang havde man et system med, at man kunne byde folk til at lave arbejde for det offentlige. Eksempelvis kendes det fra vejarbejde, snekastning, materialekørsel ved offentlige arbejder eller når læge, præst, eller jordemoder skulle køres rundt i sognet. I tilfældet med Lyngby kirke, blev f.eks. de tilhuggede kampesten fra den gamle kirke flyttet med hestevogn, vel at mærke som pligtarbejde !
Nedbrydningen af den gamle kirke udførte Carl Jespersen, Sdr. Lyngby, for 350,00 Kr.
Regnskabet for genopførelsen er interessant læsning. Der blev eksempelvis holdt auktion over materialer fra den gamle kirke, murbrokker, tagsten o.l.
Auktionen indbragte 315,00 Kr. og senere igen 240,00 Kr. hele fire teglværker leverede materialer, Gølstrup, Ilbro, og De Forenede både i Hjørring og Ålborg.
Murerarbejdet blev udført af Laurits Andersen fra Ilbro, og tømreren var Jakob Jensen, Hjørring, andre håndværkere der nævnes i regnskabet, er gørtler, maler, sadelmager, glarmester,smed,fragtmand, og billedhugger. Man havde også arbejderforsikringen i orden; den kostede 26,90 Kr. Arkitekt var Harboe fra Hjørring. Hans honorar var 600.00 Kr.og en rejse til Ålborg 3,00 Kr. !
( 1Kr. i 1914 modsvares idag af 58,80 Kr. iflg. Danmarks statistik)
Den nye kirke stod, som nævnt, klar til indvielsesdagen den 21 juni 1914.
Set med nutidige øjne er det imponerende, at man med datidens teknik i løbet af bare 1 år formåede at opføre en helt ny kirke, og Lyngby var trods alt et relativt fattigt sogn; men hvad man manglede af økonomiske ressourcer, opvejedes til fulde af de menneskelige.
Hele sognet var involveret i arbejdet, og der blev givet mange gaver. Allerede 1908 blev eksempelvis indsamlet 122,50 kr. blandt 55 beboere til en ny malmklokke.
Som nævnt var den gamle kirke sikkert fra 1100-1200 årene. Den var opført i romansk stil af tilhuggede kampesten. Som ved de fleste andre kirker fra dengang var der intet tårn, derimod en fritliggende klokkestabel med spåntag. I kirkens protokol er dimensionerne angivet fra kirken. Skibet 22,5 alen lang og 13,5 alen bred.
Koret 10,5 alen lang og 10 alen bred, mens det senere tilføjede våbenhus var 5,25 alen lang og 3,50 alen bred.
Ved nedbrydningen havde kirken bjælkeloft.
 Bjælkerne blev sammen med prædikestolen solgt ved auktion. Der var en halvrund korbue af røde mursten. Døbefonten findes nu i den nye kirke. Den gamle altertavle har indtil restaureringen hængt på kirkens nordvæg.
Ved byggeriet af den nye kirke blev der en del kampesten til overs.
De ligger i dag i en stor stabel på sydsiden.
Ved indvielsen i 1914 blev der som sagt givet mange gaver. På sydgavlen findes et solur; det menes at arkitekten gav dette.
Den gamle kirkegårds skæbne.
Efter nedtagningen af kirken i Nr. Lyngby lå kirkegården med klokkestabel og klokke tilbage, som minde om de foregående ca. 700 år.
Menighedsrådet havde fået lov at bruge kampestenene
i det vestlige dige til skærver til en vej til den nyere kirkegård. Diget blev i stedet erstattet af en jordvold.
Havet fortsatte sin nedbrydning af skrænten, og i løbet af 1970erne og i 1980erne begyndte de første kampesten fra nord-og syddige at falde ned på stranden.
I 1946 blev Nr. Lyngby kirkegård fredet med en beskyttelseszone på 100, men i 1980erne blev der alligevel vedtaget en lokalplan, der gjorde det muligt at opføre det store betonkompleks med ferielejligheder klos op ad kirkegården!
Der har også været planer om at foretage arkæologiske udgravninger på kirkegården, men det satte fredningen til gengæld en stopper for!
I fredningsdokumentet står der ordret: "Denne kirkegård med dige, klokkestabel og rester af grave må ikke fjernes eller beskadiges ved gravning, pløjning, bortførsel af sten og jord, tilførsel af sten og affald eller på anden måde forstyrres. Beplantning og bebyggelse må ikke finde sted".
"Om hundrede år er alting glemt" siger man, men her hundrede år efter, husker vi, at det efter en lang og sej kamp lykkedes for Lyngbyborgerne at opføre en ny kirke i 1913-14.
Vi fejrer det og glæder os over, at de holdt fast i ønsket om et fortsat kirkeligt liv i sognet.
Indimellem siger man også at "Den hellige grav er velforvaret"
Det udsagn gælder dog ikke, når vi taler om den gamle kirkegård i Nr. Lyngby. De gamle grave forsvinder lige så stille ud over skrænten i takt med havets nedbrydning, og minder os om vores fælles grundvilkår i tilværelsen; vi bliver født, lever et liv, og forgår til sidst.

Fra festskriftet ved Lyngby kirkes 100 års jubilæum den : 22 Juni 2014.
Jørn Rugtved Christiansen
Næsset 23. 9480 Løkken
Se hele festskriftet på :
www.rubjergknudesogne.com
Se de gamle kort på :
www.kms.dk

Nr. Lyngby den : 18-08-2014
En tilføjelse til festskriftet vedr. Lyngby kirkes 100 års jubilæum, og de deraf afledte virkninger.
Den i festskriftet nævnte skole som kirken blev lagt ved, er ikke som de fleste vil tænke, den nuværende lejrskole.(Lyngbyvej 140) men den gamle skole, som ligger umiddelbar nord for kirken(Lyngbyvej 142)
Bygget i 1858, og fungerede som skole indtil 1926. Den har matr. nr.1a, og har således haft en central placering og betydning i sognet.
det var således at der dengang hørte lidt jord med til skolerne, så læreren kunne drive lidt landbrug !
Da man så besluttede at flytte kirken, så skulle man jo finde et sted at placere den, og da skolen jo nu lå ca. midt i sognet, har man besluttet at lægge den på noget man i forvejen ejede, det har nok været rimeligt nemt at blive enige om, når man kigger på persongalleriet omkring flytningen!
Som kompensation har jeg hørt at læreren i Lyngby fik 2 Kr. mere i løn, end dem i Gølstrup og Jelstrup, om det passer ved jeg ikke.
En følge af flytningen blev anlægning af det vi i dag kender som "Lyngbyvej" det vil sige det er det stykke som ligger fra svinget ved kirken og videre nord på, hvilket ses når man står i svinget, og kigger nord på, så vil man se vejen er snorlige i retning mod "Strandfogedgården" den har nok altid haft forbindelse til omverdenen nord på, ad "Ulstrupvej" til landsbyen "Ulstrup" til det vi idag kender som "Helledievej/Mølleager/Bollervej"
Det vi kender som "Lyngbyvej" gik fra det nuværende "Vittrup" og "Vittrup Hedevej" og dermed forbindelse med "Næskjærbrovej", og dermed forbindelse til den store verden! (Vittrup blev først grundlagt i 1912 !)
og nord om "Boller" (Lyngbyvej 147) til det vi kender som "Bollervej/Mølleager/Helledievej/Lyngbyvej"
I det ovennævnte sving ligger der stadig 33m2. jord som hører til "Lyngbyvej 142"
Om selve flytningen kan, som en lille krølle nævnes, at flytningen egentlig ikke blev færdig før i 1976, først da blev den endelige tinglysning fuldbrgt!!
Den gamle skole blev som som skole lukket i 1926, og den nye taget i brug, den vi nu kender som "Lyngby lejrskole" dette var en følge af at man den : 24-12-1923, var i kirke, og at der under julegudstjenesten brød en regulær snestorm løs, og man kunne ikke komme hjem! hvad var mere naturligt end at gå over i skolen? den led nu nok under noget vi også har hørt om i vore dage, nemlig dårlig vedligeholdelse, de kunne i hvert fald ikke varme den op, da besluttede man, at nu skulle der bygges en ny skole, den stod så færdig i 1926, fantastisk hvad man som et lille fattigt samfund kunne udrette dengang!
Den gamle skole blev solgt til Olga og Ernst Thrane (Førstehandel) mine forældre kom til Lyngby i 1928 (Margrethe og Thomas Nielsen, "anden læreren") og købte skolen af Ernst Thrane (Anden handel) tredie gang er som bekendt lykkens gang, så da jeg købte mit hjem i 1975, var det først at tinglysningen blev fuldbragt !!
Med venlig hilsen. Helmer Nielsen, Lyngbyvej 142, 9480 Løkken.
skrevet den : 18-08-2014